Søndag d. 4. september 2011 blev den nye bowlingsæson skudt i gang for damernes vedkommende. Sæsonens første kamp skulle spilles i World cup hallen i Rødovre mod Ellipsen. Holdet bestod af : Lene C, Gitte, Stina, Lisa, Anette “Olde”, Elsebeth (Stevie) og Iben (Bibsen, Ibber osv). Det var et glædelig gensyn, at have Stevie med på holdet igen efter, at Stevie har været, nogle år ude og opleve “bowlingverdenen”, andre steder i det danske land.

På vel nok noget nær årets varmeste sommerdag (24 grader) skulle vi 7 spillere tilbringe noget tid i en kælder i Rødovre. Kampen var programsat til start kl. 11.30. Vel mødt (alle 7) skulle vi lige finde ud af proceduren omkring scoresedler osv. som jo er blevet lavet om efter det nye pointsystem. Fat i modstanderne Ellipsen, som havde alle papirer (læs 1 side) som vi blot skulle udfylde. Noget af en omvæltning fra Ligaens utallige mange sider, nå men overraskende skulle vi så spille på banerne 1-4. Efter godt og vel 30 minutters forsinkelse, kom vi igang. Og hold nu op et subtropisk klima vi skulle spille i, måske var der slet ikke tale om forsinkelse, men snarere en reel tidsforskydelse på grund af klimazoneforskel. Vores modstandere var i hvert fald forberedte på varmen, for de havde husket små viftersmiley. Sådanne små vifter bør så for fremtiden være fast inventar i holdmappen, når destinationen hedder World cup hallen…..

Nå men igang med første serie og jeg må indrømme, at det er svært, at huske så meget af spillet, fordi vi ikke lige har disse scoresedler, der skulle skrives på, men helt godt var det ikke. Vi taber første serie pænt stort, men der er jo stadig 3 serier tilbage.

I anden serie kommer vi godt igang, spillet hænger godt sammen . Ellipsen får nedbrud på bane 1 og venter ganske længe på mekanikeren, men får af vide af dommeren ,at mekanikeren kommer, når han er færdig med bane 10! Med den udmelding spiller vi stødt og roligt videre og får faktisk lavet en ret så pæn serie på 1110 kegler. Ellipsen klarer det bare endnu bedre og vinder 2 serie knebent med 1124.

Så skal der byttes baner og hvis vi havde det varmt på bane 3+4, var det ingenting i forhold til bane 1+2. Det er her at et udtryk som latexbowling kommer til sit udtryk (skal nok spare læseren for detaljerne), men det er meget irriterende at spille med tøjet klistret så tæt til kroppen og hele tiden tænke på, om tøjets fibre kan holde til de yderstillinger, man som bowler havner i uden at skulle forvente et “Rischhh……”, når man bukker sig ned efter sin sparekugle på nederste hylde på kuglereturen. Således bagud med “4-0”, vidste vi, at alle sejl skulle sættes ind ellers var kampen reelt set tabt inden 4 serie var startet. Vi kan vidst godt allerede her afsløre at 3. gang ikke var lykkens gang for os, men derimod for Ellipsen, som vinder 3. serie stort.

Med det nye pointsystem, er det godt nok en “flad” fornemmelse at skulle spille 4. serie, når man har tabt de første 3, for der er jo intet at spille om. Jo vi kan pynte på “målscoren”, og forsøge at minimere tabet af det samlede keglefald og forsøge at slutte bedre af, men man skal da nok være lidt af en “jubelidiot” for at kunne se det “sjove” i det. Jubelidioter eller ej, så tabte vi også den 4 serie. Kampen endte derved 0-2 til Ellipsen.

Det var jo ikke ligefrem en drømmestart på sæsonen, men det positive ved det nye system er jo så, at vi kun har 2 point op til nummer 1smiley.

Således opildnet, var det jo vældig rart at komme op fra kælderen og ud i det fri til det velkendte danske sommervejr…..regn i stride srtrømme.

Næste kamp er d. 17.september 2011, og her må vi nok være lidt mere forberedte på, at de første 3 serier er der, hvor fokus er vigtig, med det nye pointsystem.

/Iben